Komponisten og
Domorganisten Rued Langgaard var Vidunderbarn som 11-aarig. I dag ser han ud
som
paa Billedet - og netop i Dag fylder han 50 Aar. Rued Langgaard er paa
Ferie i København
fra Ribe, hvor han er Domorganist. Fødselsdagen
skal ikke fejres
personligt, men Radioen markerer Dagen ved paa Fredag at
spille en af hans
Sonater for Violin og Klaver, udført af Violinisten
Anker Christensen og
Pianisten Uno Browall.
Orgelkoncert som
11-aarig
Rued Langgaard er opvokset i et Musikhjem.
Faderen var den kendte kgl.
Kammermusikus Siegfried Langgaard, der var
Elev af selveste Franz Liszt i
Weimar, og hos ham havde modtaget
Impulser fra det store Klaverspil. Rued
Langgaards Moder var
Pianistinde - og hvordan blev Barnet? I Begyndelsen var han
Vidunderbarn. Rued Langgaard fortæller:
- Som
11-aarig holdt jeg min første Orgelkoncert i Marmorkirken.
Jeg
havde næret stor Interesse for netop dette Instrument -
Klavermusik
interesserede mig ikke noget videre. Edvard Grieg var
til Stede og sendte
bagefter min Mor et meget anerkendende Brev,
hvori han roste mine Evner. Navnlig
var han begejstret for
Frescobaldis "Passacaglio" - det var Griegs
Yndlingsstykke.
Senere tiltrak Orkestret mig, jeg studerede Orkesterpartiturer
og vejrede,
hvilke Partiturer, der var de lødigste.
- Hvilke Idealer
fik Vidunderbarnet?
- De romantiske.
- Hvilke Komponister
beundrede De?
- Navnlig Gade og Wagner tiltrak min Opmærksomhed.
Da jeg var 16 Aar
gammel, fik jeg mit første Orkesterstykke opført
i Dansk
Koncertforening under Ledelse af Professor Victor Bendix - "
Drapa" hed
det.
- Hvad levede De af?
- Jeg var
Søn i Huset, som det hedder, men efterhaanden fik jeg
forskellige
Vikarembeder som Organist i købehavnske Kirker.
- Hvad synes
De om Dansk Musikliv - i Øjeblikket?
- Der arbejdes efter
Hund- og Kat-Systemet!
- Har vi da ikke et rigt Musikliv?
- Ikke rigt, men sagligt og tørt! Og dygtigt og kundskabsrigt.
Jeg vil
gerne sige alt godt om Musiklivet for Øjeblikket, men jeg
kan ikke sige,
det er rigt, lyst og skønt.
Man er blevet
stok-ensidig!
- Har Carl Nielsen haft nogen Betydning for Dem -
hvad synes De om ham?
- Jeg synes ikke om Carl Nielsen, men jeg
forstaar godt hans Tonesprog. Det er mørkt.
Det er et villet
Tonesprog. Viljen vil jeg ikke kalde genial - men stærk
- bevares.
- De blev Organist?
- Ja, i Slotskirken, og i den Periode
dirigerede jeg flere Orkesterkoncerter her
i Byen. Bl.a. opførte
jeg Anton Bruckners 7. Symfoni i E-dur for første
gang i Danmark.
[Her er Langgaard misinformeret; Symfonien var blevet opført
i
København i 1906]. Dansk Musikliv kan ikke være bekendt,
at de
ikke havde opført Symfonien for længe siden.
Den blev første
Gang opført i Wien i 1885, siden
utallige andre Steder i Europa, og det
var den, der gjorde ham berømt.
- Hvilken Rolle synes De, Orglet skal spille under en
Gudstjeneste?
- Orglet skal være et Led i Gudstjenesten,
skal kaste et smukt musikalsk
Skær over den.
- Skal Orglet
dominere?
- Nej, ikke dominere. Jeg har altid præluderet
kort og bestræbt mig
for at gøre det.
- De har s
krevet Orgeldramaer?
- Ja. Hel-Aftensorgeldramaer. Jeg opførte
"Messis" og "Juan"
og vilde have opført det
tredie, der hed "Begravet i Helvede",
og som var bygget over
Lukas-Evangeliets Beretning om den rige Mand, men man
fandt det ukirkeligt,
at jeg opførte disse Dramaer, skønt de dog
var komponerede
over Evangelierne. Sagen er den, at de ikke var i den Bach'ske
Stil, og i
den Retning er man blevet stokensidig her i Køben havn.
-
Saa kom De til Ribe?
- Jeg kom til Domkirken. Ribe er en
udpræget Skoleby. Domkirken er et
Unikum. Orglet er nu et af de anseligste,
der findes i Landet. Det har 50
Stemmer, ligesom Orglet i Uppsala. Det er
bygget af Frobenius i 1937 under min
Forgænger, Domorganist Behrens-
Clausens Tilsyn.
Laub og det lyriske
- Hvor mange
Symfonier har De komponeret?
- 9 i alt. Den sidste hedder "Fra
Dronning Dagmars By" - Ribe,
naturligvis, og den komponerede jeg forrige
Sommer.
- Har Thomas Laub haft nogen betydning for Dem?
-
Laub synes jeg ikke om. Han har ikke Spor med den stemningsfulde Kirkemusik
at
gøre, og det er mig imod, at det var hans Hensigt at modarbejde
det
lyriske Moment i Kristendommen, og at han praktiserede den Anskuelse i
Kirken.
- Synes De Ungdommen har Interesse for Orgelmusik?
-
Ja, d.v.s. de er Bach-interesserede, men ikke særlig interesserede i
dem,
der kommer efter Bach. Det undrer mig, naar man har store Orgelmestre som
César
Franck. Herhjemme var Otto Malling ogsaa en herlig Orgelspiller,
men han er
ringeagtet og overset.
- Hvad er Deres
Fødselsdagsønske?
- At Musikken maa gaa frem mod
mere Lys og Skønhed og Stemningsrigdom.
Jeg stræber selv i
den Retning, men jeg kan ikke øjne, at andre
slaar Følge,
men naar jeg ser tilbage, stræber de allesammen i
samme Retning
som jeg.
[Sign.] M.B. [Mogens Barfoed]
|