Komponisten og
Domorganisten Rued Langgaard var Vidunderbarn som
11-aarig. I dag ser han ud som paa Billedet - og netop i
Dag fylder han 50 Aar. Rued Langgaard er paa Ferie i
København fra Ribe, hvor han er Domorganist.
Fødselsdagen skal ikke fejres personligt, men Radioen
markerer Dagen ved paa Fredag at spille en af hans
Sonater for Violin og Klaver, udført af Violinisten
Anker Christensen og Pianisten Uno Browall. Orgelkoncert
som 11-aarig
Rued Langgaard er opvokset i et Musikhjem. Faderen
var den kendte kgl. Kammermusikus Siegfried Langgaard,
der var Elev af selveste Franz Liszt i Weimar, og hos ham
havde modtaget Impulser fra det store Klaverspil. Rued
Langgaards Moder var Pianistinde - og hvordan blev
Barnet? I Begyndelsen var han Vidunderbarn. Rued
Langgaard fortæller:
- Som 11-aarig holdt jeg min første Orgelkoncert i
Marmorkirken. Jeg havde næret stor Interesse for netop
dette Instrument - Klavermusik interesserede mig ikke
noget videre. Edvard Grieg var til Stede og sendte
bagefter min Mor et meget anerkendende Brev, hvori han
roste mine Evner. Navnlig var han begejstret for
Frescobaldis "Passacaglio" - det var Griegs
Yndlingsstykke. Senere tiltrak Orkestret mig, jeg
studerede Orkesterpartiturer og vejrede, hvilke
Partiturer, der var de lødigste.
- Hvilke Idealer fik Vidunderbarnet?
- De romantiske.
- Hvilke Komponister beundrede De?
- Navnlig Gade og Wagner tiltrak min Opmærksomhed.
Da jeg var 16 Aar gammel, fik jeg mit første
Orkesterstykke opført i Dansk Koncertforening under
Ledelse af Professor Victor Bendix - "Drapa"
hed det.
- Hvad levede De af?
- Jeg var Søn i Huset, som det hedder, men
efterhaanden fik jeg forskellige Vikarembeder som
Organist i købehavnske Kirker.
- Hvad synes De om Dansk Musikliv - i Øjeblikket?
- Der arbejdes efter Hund- og Kat-Systemet!
- Har vi da ikke et rigt Musikliv?
- Ikke rigt, men sagligt og tørt! Og dygtigt og
kundskabsrigt. Jeg vil gerne sige alt godt om Musiklivet
for Øjeblikket, men jeg kan ikke sige, det er rigt, lyst
og skønt.
Man er blevet stok-ensidig!
- Har Carl Nielsen haft nogen Betydning for Dem -
hvad synes De om ham?
- Jeg synes ikke om Carl Nielsen, men jeg forstaar
godt hans Tonesprog. Det er mørkt. Det er et villet
Tonesprog. Viljen vil jeg ikke kalde genial - men stærk
- bevares.
- De blev Organist?
- Ja, i Slotskirken, og i den Periode dirigerede jeg
flere Orkesterkoncerter her i Byen. Bl.a. opførte jeg
Anton Bruckners 7. Symfoni i E-dur for første gang i
Danmark. [Her er Langgaard misinformeret; Symfonien var
blevet opført i København i 1906]. Dansk Musikliv kan
ikke være bekendt, at de ikke havde opført Symfonien
for længe siden. Den blev første Gang opført i Wien i
1885, siden utallige andre Steder i Europa, og det var
den, der gjorde ham berømt.
- Hvilken Rolle synes De, Orglet skal spille under en
Gudstjeneste?
- Orglet skal være et Led i Gudstjenesten, skal
kaste et smukt musikalsk Skær over den.
- Skal Orglet dominere?
- Nej, ikke dominere. Jeg har altid præluderet kort
og bestræbt mig for at gøre det.
- De har skrevet Orgeldramaer?
- Ja. Hel-Aftensorgeldramaer. Jeg opførte
"Messis" og "Juan" og vilde have
opført det tredie, der hed "Begravet i
Helvede", og som var bygget over Lukas-Evangeliets
Beretning om den rige Mand, men man fandt det ukirkeligt,
at jeg opførte disse Dramaer, skønt de dog var
komponerede over Evangelierne. Sagen er den, at de ikke
var i den Bach'ske Stil, og i den Retning er man blevet
stokensidig her i Køben havn.
- Saa kom De til Ribe?
- Jeg kom til Domkirken. Ribe er en udpræget
Skoleby. Domkirken er et Unikum. Orglet er nu et af de
anseligste, der findes i Landet. Det har 50 Stemmer,
ligesom Orglet i Uppsala. Det er bygget af Frobenius i
1937 under min Forgænger, Domorganist Behrens-Clausens
Tilsyn.
Laub og det lyriske
- Hvor mange Symfonier har De komponeret?
- 9 i alt. Den sidste hedder "Fra Dronning
Dagmars By" - Ribe, naturligvis, og den komponerede
jeg forrige Sommer.
- Har Thomas Laub haft nogen betydning for Dem?
- Laub synes jeg ikke om. Han har ikke Spor med den
stemningsfulde Kirkemusik at gøre, og det er mig imod,
at det var hans Hensigt at modarbejde det lyriske Moment
i Kristendommen, og at han praktiserede den Anskuelse i
Kirken.
- Synes De Ungdommen har Interesse for Orgelmusik?
- Ja, d.v.s. de er Bach-interesserede, men ikke
særlig interesserede i dem, der kommer efter Bach. Det
undrer mig, naar man har store Orgelmestre som César
Franck. Herhjemme var Otto Malling ogsaa en herlig
Orgelspiller, men han er ringeagtet og overset.
- Hvad er Deres Fødselsdagsønske?
- At Musikken maa gaa frem mod mere Lys og Skønhed
og Stemningsrigdom. Jeg stræber selv i den Retning, men
jeg kan ikke øjne, at andre slaar Følge, men naar jeg
ser tilbage, stræber de allesammen i samme Retning som
jeg.
[Sign.] M.B. [Mogens Barfoed]
|