Artikler og litteratur

"Den store Mester kommer" og Rud Langgaard

Forleden fik Rud Langgaard sin nyeste komposition, en Sonate bygget over Motivet: "Den store Mester kommer", opført her i Byen. Kritikken var ham unaadig, at han var et talent, fastslog de alle, men... ja, saa kom der en hel Del lærde Indvendinger.

- - - Rud vandrer, som en Ørn i Fangenskab, frem og tilbage i sin Stue, mellem Flygelet og Orglet. Han gaar, som jages han. Han er syltynd, hans Stemme er lys og høj, men staar han i profil, da ligner han den store Liszt.

- Jeg ved det godt, siger Rud Langgaard og jager videre.

- Hvad mener De om Kritikken af Deres nye Arbejde?

- Kritikken, ja Gud bevares, den har jo sin Berettigelse, naar de, der skriver, forstaar sig paa det, de skriver om. Da jeg begyndte, var man meget streng over for mig, nu er man noget elskværdigere.

- Hvad betyder Kritikken herhjemme?

- Den betyder vel nok noget for nogen, for den, som ingen selvstændig Mening har, men for dem, der h a r en Mening - ikke saa meget.

- Hvad er Deres Mening med Deres Kunst?

Rud Langgaard falder ned i en Gyngestol. Han sætter den i hast i Bevægelse: Jeg vil Udvidelse, Ekspansion. Menneskeaanden higer mod Udvidelse, men saadan som Musiken har udviklet sig gennem Historien, kan den ikke udtrykke, hvad der er oppe i Tiden, hvad vi alle er fyldte af.

- Hvorfor?

- Nej. Musiken er begrænset af sit nuværende Tonesystem, Dur og Moll.

- Hvad opfylder os alle?

- Den uendelige længsel...

- Er De religiøs?

- Det er vi vel alle... Men Ordet Gud dækker ikke for mig mit religiøse Livssyn. Gud er ikke for mig den gamle Mand, som sidder i sin Himmel og vaager over os alle.

- Hvad er Gud da for Dem?

- Ikke noget personligt væsen.

Rud Langgaard bøjer sig frem og lugter til en tom parfumeflaske.

- Men man kan forestille sig ham gennem Tonerne, gennem Kunsten. Jeg tror paa en udvikling mod et større Samfund, hvor menneskene er bedre end nu, hvor vi lever i Splittelse og Opgør mod hinanden.

- Hvad har splittet os?

- Forfængelighed, for lidt interesse for hinanden.

- Har vi ikke snarere for megen?

- Jo-o, paa den Maade, at vi b r u g e r h i n a n d e n som flatterende Baggrund, ellers ikke... ellers er alt Had og Foragt... ikke... jo.

- Lever De ikke underligt borte fra Livet?

- Hvordan... Nej, jeg deltager i saa meget baade her og i Udlandet. Jeg interesserer mig meget for Dans.

- Den moderne?

- Ja, jeg danser en Del. Men, selvfølgelig, naar min Hjerne er indstillet paa et større Arbejde, saa hemmer d e t min trang, min Længsel efter at leve med... Og i Udviklingsaarene gennemgik jeg en religiøs Krise, men det har mange gjort før mig. Det religiøse intersserer mig, men L i v e t mest, ja mere end alle religiøse Sværmerier... og jeg synes nok, at vi er langt ude i saa Henseende for Tiden. Jeg deler ikke den Opfattelse, at Kunsterne skal leve med Øjnene kun hævet mod Stjernerne.

- Hvad betyder Kvinden i Deres Liv?

Rud Langgaard rejser sig:

- En Moder øver vel altid Indflydelse paa sit Barn...

Ja, men K v i n d e n ?

- Naa, saadan: En Forklarelse af Livet. Kvinden har virket befrugtende paa min Musik. Og, som De ser, hænger der en Madonnalampe over Jomfru Marias Billede her i min stue. Og mere ønsker jeg ikke at sige om det spørgsmaal.

Holder De af Katolicismen?

- Ja, jeg føler mig tiltrukket af dens Ceremonier, af Modertilbedelsen, og den katolske Kirkemusik er vidunderlig.

- Hvorfor er der saa faa komponerende Kvinder?

- De forstaar ikke at udarbejde... De mangler Overblik. De er for meget hildede i deres egne Indtryk. De mangler vurderingsevne overfor Motiverne... det gør sig ogsaa gældende paa andre Omraader... de er mere forvirrende end samlede.

Komponerer De som under en Vision?

- Aa, ja... Jeg ser det, jeg vil, som et Billede, og saa udvikler Musikken sig af sig selv. Hvad med Deres sidste Komposition: Den store Mester kommer?

- Jeg har ikke tænkt specielt paa Kristus, men paa Livet selv, Livet der gaar sin fuldendelse i Møde, ud mod det store Ubekendte.

- Bliver De boende her i Landet?

- Der er saa meget, som kalder mig ud. Jeg har mødt saa rig en Forstaaelse ude i Verden, men jeg bliver helst hjemme. Jeg har Haab om at blive Organist ved Marmorkirken. Jeg har søgt mange Kirker, men jeg er altid blevet forbigaaet, selv naar jeg var indstillet som Nr. 1.

- Hvorfor?

- Skjulte Traade.

- Har vi dygtige orgelspillere?

- Ja, ja. Laub og Mogens Wøldike. Jeg vil saa gerne til Marmorkirken. D e r hørte jeg første Gang Musik, og den oplevelse staar mig som et himmelsk syn. Jeg var tre Aar, min Mor tog mig med derind en Sommermorgen... Den Dag fik jeg min Indvielse i Tonernes skønne Rige, og dér vilde jeg saa gerne, at mine Toner engang skulde Lyde... Den Kirke staar for mig som et kunstnerisk Udtryk for mine længsler, for mine Drømme...

[Sign.] Christian Houmark.