Artikler og litteratur

Danmarks Musikliv er demokratiseret

- At sidde som Organist i en Kirke og spille bramfrit til Guds Ære, noget større findes ikke, siger Rud Langgaard.

Han har sat sig foran Flyglet, men med Ryggen til Tangenterne.

- Hvorfor er De ikke Organist? spørger jeg.

- Jeg har søgt, hvad der var, baade store og smaa Embeder, men jeg er altid blevet forbigaaet.

- Hvad giver man som Grund?

- Man giver ingen antagelig Forklaring.

- Ligger der en Tanke bag denne evige Forbigaaelse?

- Jeg ser den Tanke bag, at vort Musikliv er socialiseret og demokratiseret. I Laubs Retning, som er let fattelig og folkelig, men som er altfor begrænset og hemmende for den stemningsfulde Udfoldelse, hvad der er forkert, fordi Kirkemusik skal være stemningsfuld.

- Er en saadan Kirkemusik i Overensstemmelse med Jesu Lære?

- Ja, det mener jeg. Kristus brugte selv lyriske Lignelser. Derved viste han, at Poesien er en nødvendig Forudsætning for det religiøse Liv. Orglet er Poesien i Kirken.

- Hvem er den største Musiker?

- Gade, siger Rud Langgaard uden Betænkning, hans store Korværk er religiøs Musik i god Forstand.

- Er det Bøgerne eller Livet, som inspirerer Dem? spørger jeg.

Rud Langgaard springer op.

- Det er saagu' ikke Bøgerne...

Han sætter sig i Vindueskarmen og ser ud paa Gaden.

- Næ, det er Livet, for Livet er Stemning. Dog ikke Stemning alene. Det er baade Prosa og Stemning. Af Stemning alene kan man heller ikke leve.

- Har De lidt meget?

- Ja, hvad tror De ikke en Mand med min Indstilling maa lide ved at leve i en Tid, der kun interesserer sig for, hvad der er aandløst og moderne.

- Hader De Menneskene?

- Nej, men som Tiden er, kan jeg ikke føle direkte Tilknytning til moderne Mennesker. Jeg Interesserer mig kun for Mennesker, naar jeg hos dem finder Sans for mere end det tomme og moderne.

- Hvad lægger De i Ordet "moderne"?

- Det moderne interesserer sig kun for Saglighed og Videnskab, mens den også burde interesserer sig for det stemningsfølte. Tænk til sammenligning paa den Aand, der udstraaler fra Wagners "Parsifal". "Moderne" er for mig det stemningsforladte.

- Tror De ikke, at enhver Epoke efter Tur har taget Afstand fra det "moderne"?

- Maaske, men aldrig med saa god Grund som nu.

- Hvilken Epoke foretrækker De for den nuværende?

- Epoken før Verdenskrigen. Den var netop præget af det stemningsfulde.

- Hvad mener De egentlig med det "stemningsfulde"?

- Dermed mener jeg det andagtvækkende. Det, som faar os til at føle det, der ligger bag Dagen i Dag.

Rud Langgaard rejser sig og gaar hen til Flyglet. Han bevæger Fingrene hen over Tangenterne, men uden at slaa an.

- Der ligger saa uendelig meget bagved...

- Hvad ligger bagved?

- Hvad der ligger bagved?

Rud Langgaard gaar hen til den fjerneste Krog af Stuen og sætter sig. Saa siger han:

- Det, der ligger bagved, kan udtrykkes i det ene Ord: Eftermæle.

- Hvad vil De sige dermed..... Jeg vil gerne, at Læserne skal forstaa Dem.

Rud Langgaard tænker sig om og svarer saa:

- Fortidens Eftermæle...

- Er Glæden ikke nødvendig for at skabe?

- Jo, Glæden ... jo, det er den absolut ...

Rud Langgaard rejser sig med en pludselig Bevægelse og siger:

- Men Glæden har jeg ikke kendt meget til. Jeg har kun kendt til Kamp og Strid. Jeg er altid blevet forbigaaet, naar jeg søgte et Organistembede. Jeg har med Kamp og Ofre maattet sætte mine Opførelser igennem ved Hjælp af Garanter, fordi jeg ikke var rig. I de senere Aar er Spændingsforholdet mellem den Aandsretning, jeg tilhører, og den moderne Indstilling taget saa meget til, at Tilværelsen er blevet en Disharmoni.

- Kender De til Kriser i Deres Liv og i Deres Kunst?

- Hele mit Liv har været en Krise. En paatvunget Krise. Men i min Musik kender jeg ikke til Kriser, der kender jeg kun til en klar og fremadgaaende Linie.

- Hvad betyder Musikken for Dem?

- Alt, hvad der er smukt og blivende...


[Sign.] C.T.D. [Carl Th. Dreier]