En biografisk multimediemosaik...


Fortalere...
Musikhistorikeren Godfred Skjerne var en af de få musikfolk, der kunne se særpræget og kvaliteterne i Langgaards musik. Skjerne portrætterede i 1916 Langgaard i en artikel i Illustreret Tidende. Det er den mest indsigtsfulde artikel om Langgaard, der blev skrevet i komponistens samtid, men den kunne ikke i sig selv bane vej for en bredere forståelse af, hvad Langgaard stræbte imod.

Dette foto af Langgaard ved sit harmonium i hjemmet, Niels Juelsgade, blev taget i 1916 som illustration til portrætartiklen om Langgaard af Godtfred Skjerne i "Illustreret Tidende". Den 22-årige komponist var da i gang med symfoni nr. 4, der blev skitseret i løbet af en uge i marts 1916.
Skjerne skriver om Langgaards isolation bl.a.:
"... Musikforholdene herhjemme er jo smaa. Mistydet fra enkelte Hold, lidet opfattet fra andre har den passive Modstand hidtil været stærk nok til at holde ham ude, ene som han staar, fjærnt fra Klikernes Myretuer..."

Og om Langgaards musikopfattelse skriver Skjerne:
"For [Langgaard]... er Musiken... en Virkelighed, ikke blot Form, heller ikke blot Billede. For ham er Musiken snarest noget transcendentalt, en slags Clairvoyance, der kun naaes med Musiken som Medium, altsaa noget hemmelighedsfuldt, der fylder Sindet, noget visionært, til hvilket Musiken alene er Vejen."

Og endelig har Godtfred Skjerne et - næsten profetisk - blik for, hvordan Langgaards musik fortolker, kommenterer og supplerer den romantiske musiktradition. Langgaards produktion er, siger Skjerne nemlig, "en uudtømmelig Kilde til Berigelse og Fornyelse af det gængse Syn paa Musiken".