En biografisk multimediemosaik...


Fremtidens Frelser og Jesu musikalske Selskab
I det - desværre ikke ganske komplette - manuskript, Langgaard efterlod sig med titlen Fremtidens Frelser og Jesu musikalske Selskab beskrives et fremtidigt religiøst samfund, hvor kunsten og kirken er smeltet sammen og er blevet den altdominerende kulturelle faktor. Langgaard var inspireret af Wagners tanker om en kunst-religion, af Nietzsche og af teosofiske strømninger, særligt bevægelsen Stjernen i Øst, hvis åndelige leder var den unge Jiddu Krishnamurti (1896-1986).



Titelside til Langgaards manuskript, hvoraf en del blev afholdt som foredrag i 1923, men som i øvrigt ikke er blevet offentliggjort.
Blandt Langgaards idéer var, at man gennem "åndelige øvelser" baseret på jesuiterordenens grundlægger Ignatius Loyolas tanker kunne lære at beherske et religiøst-musikalsk symbolsprog, som ville gøre én i stand til at forstå "fremtidens musik" - eller det, Langgaard kalder "Alle Tings Musik".

Langgaard mente dermed en musik, som kunne udtrykke religiøse følelser og eksistentielle vilkår på en så præcis og logisk måde, at den ikke blot kunne forstås intuitivt, men også intellektuelt.

Det lykkedes dog aldrig Langgaard at komponere værker ud fra disse forudsætninger - men den musik, han tænke på, var åbenbart noget i retning af operaen Antikrist og symfoi nr. 6, som han anfører eksempler fra i sit manuskript.

Det hele var en art tankeeksperiment, hvad Langgaard senere erkendte, idet han - som det ses på gengivelsen ovenfor - forsynede manuskriptets titelside med bemærkningen: "Hvad Livet 'lærte' mig indtil 1923: Religiøst Vanvid som sidste Udvej".