En biografisk multimediemosaik...


Le Béguinage


Den "lille klaversonate" med titel Le Béguinage (1948-49) er en af Rued Langgaards mærkeligste kompositioner med et vanskelig tolkeligt, 'selvbiografisk' indhold. Allerede titlen er dobbelttydig: le béguinage betyder 'helligheden' på fransk, men i hånlig, nedsættende betydning. Der er tale om musik, der hele tiden kommenterer og dementerer sig selv, man kan næsten tale om selvdestruktive træk i det splittede og collageagtige værk. Langgaard har endog indlagt et element af musikteater i kompositionen, idet det skal virke som pianisten spiller klaveret sønder og sammen.


Begyndelsen af manuskriptet til 2. sats af "Le Béguinage", svarende til begyndelsen af musikeksemplet. Bemærk dateringen "4 1/2 - 5 Morgen". Langgaard led af søvnløshed og stod gerne op ved 3-4 tiden om morgenen og gik en tur rundt i Ribes mørke og øde gader, hvorefter han gik hjem og satte sig til arbejdet. Dateringen i manuskripterne viser, at mange af hans kompositioner fra 1947-49 blev til på disse nattevandringer.
Musikeksemplet er gengivet med tilladelse af Engstrøm & Sødring A/S.


Hør begyndelsen af 2. sats.