|
Rued Langgaard besøgte kun Jylland enkelte gange, før
han i 1940 flyttede til Ribe. Men i 1912 afholdt han en koncert i Århus
Domkirke. I den anledning bragte Aarhus Stiftstidende et
interview med den 18-årige komponist. "Jeg er
ikke Orgelvirtuos", siger Langgaard i interviewet, "Jeg kan
nok spille lidt Orgel og er ogsaa Vikar for Organisten ved Marmorkirken
i København. Men jeg er først og fremmest Komponist. Og
naar jeg spiller ved en Koncert som den i Aften, saa er det i
første Række for at gøre mine Kompositioner bekendt
ude i Folket."
Koncertprogrammet 21. april 1912 - til fordel for Kristelig
Forening for Unge Kvinder (K.F.U.K.) i Århus - omfattede
Langgaards Toccata og Fantastia patetica samt nogle
koralforspil og kompositioner for sang og orgel (den dengang kendte
wagnersopran Ingeborg Nørregaard-Hansen medvirkede).
I øvrigt var Rued Langgaard blandt ansøgerne til
embedet som domorganist i Århus, da det blev ledigt i 1927.
|
|