Langgaards Danmark


Fakse


To gange opholdt Langgaard-familien sig i omegnen af Fakse. I juni 1911 var Emma, Siegfried og den da 17-årige Rued indlogeret på pension "Solvang" i Fakse Ladeplads, og otte år senere vendte Rued Langgaard og hans mor (faderen var i mellemtiden død) tilbage til området, idet det årlige sommerophold i 1919 var forlagt til landsbyen Ebbeskov lige øst for Fakse (den nærmere adresse kendes ikke).

Pension "Solvang" i Fakse Ladeplads var nyopført, da familien Langgaard besøgte stedet i pinsen (2.- 8. juni) 1911. Bygningen blev udvidet 1917 og rummer i dag "Faksehus Efterskole". (Foto ca. 1910, Faxe-Rønnede Lokalhistoriske Arkiv).