Langgaards Danmark


Helsingør


Den 17. maj 1923 afholdt Rued Langgaard en koncert i St. Olai Kirke i Helsingør til fordel for Louiseforeningen. Foruden Langgaard medvirkede Maryla von Wolley fra Warszawa, en sangerinde, Langgaard havde truffet i Karlsruhe tidligere på året.

Programmet omfattede værker af bl.a. Liszt, Bach og Reger. Langgaard improviserede desuden over salmen Lovsynger Herren og som ekstranummer spillede han sin fantasi over Dejlig er Jorden.