Langgaards Danmark


Kregme


Sommeren 1923 og 1924 tilbragte Rued Langgaard og hans mor samt Constance Tetens (Rued Langgaards hustru fra 1927) en tid i Kregme, der dengang blev kaldt Kregome. I 1924 var der tale om et ophold af mere end tre måneders varighed, men Rued Langgaard rejste en del alene rundt, til Fredensborg, Arild på Kullen, Tisvilde og København.

I Kregme komponerede Langgaard sin strygekvartet nr. 3 på kun en ugestid. Ovenfor ses slutningen af værket - identisk med Langgaards melodi til salmen Den store Mester kommer - med slutdateringen 8.9.1924. Nodeeksemplet er gengivet med tilladelse af Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik.