|
Langgaards studierejse januar-marts 1921 gik til Karlsruhe,
Heidelberg, Luzern, Genova (Nervi), Rom, Firenze, Venedig, Bozen (Tyrol), München,
Nürnberg, Bayreuth og Weimar.
|
|
|
Langgaard var indtil 1923 i Tyskland 13-14 gange på studieophold og
koncertrejser. Han besøgte følgende byer:
- Berlin, 1908-13 og igen 1920 og 1922
- Karlsruhe, 1921 og 1923
- Heidelberg, hvor han 24.1.1921 dirigerede sin 4. symfoni
- Essen, hvor han 26.10.1921 overværede en opførelse af sin 2.
symfoni
- Darmstadt, hvor han 2.12.1921 dirigerede sin 4. symfoni
I 1922 drog Langgaard også til Wien, idet Wiener Sinfonie Orchester
20.5. opførte både Symfonisk Festspil og symfoni nr. 2
(under ledelse af Hans Seeber van der Floe).
I komponistens tid var der desuden opførelser uden at Langgaard var
til stede i følgende andre europæiske byer:
- Bückeburg (Tyskland), 20.6.1923, hvor hans Fantasia patetica
opførtes i Stadtkirche
- Paris (Frankrig), 23.11.1923, hvor hans 2. violinsonate opførtes på
et officielt dansk program. Den danske delegation af komponister og musikere
blev anført af Carl Nielsen.
- Stuttgart (Tyskland), hvor Süddeutscher Rundfunk 3.4.1925 opførte
hans 2. symfoni
- Plzeñ (Tjekkiet), hvor en lokal musiker 10.3.1926 - som led i et
dansk-tjekkisk udvekslingsprogram - opførte en klaversonate i As-dur af
Langgaard (en forløber for sonate nr. 1)
Endelig skal der have fundet en opførelse af Sfinx sted i
Bochum (Tyskland) i 1921.
|