Langgaards Skandinavien

Kullen og Helsingborg (Skåne)

Somrene 1898-1908 ferierede familien Langgaard hvert år på Kullen, i fiskerlejet Arild (Arildsläge). Dette sted blev rammen for Langgaards lykkelige barndomssomre (fra han var 5 til han var 15 år), og han knyttede nære, næsten familiære bånd til menesker på stedet.

Kullen er en halvø, der strækker sig fra Helsingborg i nordvestlig retning. Det er et klippemassiv, der når en højde af 187 m over havet, og som er præget af frodig vegetation og naturskønne scenerier. I Danmark findes noget lignende kun på Bornholm.

Indtrykket af Kullens natur blev musikalsk fortolket af Langgaard i hans 1. symfoni (senere betitlet Klippepastoraler), som delvis blev til i Arild 1908, og i symfoni nr. 10 Hin Torden-Bolig (1944-45). Såvel det storladne, dramatiske i naturen som det sitrende eventyragtige kommer frem i disse kompositioner. (Fotos 1985).

Langgaard besøgte bl.a. Arild i 1924, hvor han holdt en koncert i den nærliggende sognekirke, Brunnby Kirke. Fra 1931 vendte han - med undtagelse af krigsårene 1940-45 - i de følgende 20 år hver sommer tilbage til Arild og Kullen, nu med sin hustru Constance Langgaard. På vejen opholdt de sig gerne nogle dage hos bekendte i Helsingborg, som Langgaard anså for en dejlig by og som gav titel til hans symfoni nr. 12 (Hélsingeborg) i 1946.

Der var mere liv i byen på Langgaards tid, men Arild har ellers bevaret sin romantiske idyl fra omkring århundredeskiftet. De to villaer, der ses i forgrunden på fotografiet nedenfor, tilhørte i begyndelsen af århundredet Fru Troedsons Pensionat, hvor Langgaard-familien boede, og hvor også Anne Marie og Carl Nielsen var indlogeret nogle dage i sommeren 1907. Arild var blevet 'opdaget' af kunstnerne i 1800-årene - på samme måde som Skagen og Hornbæk i Danmark - og blev et særdeles populært ferie- og badestedsted for både danskere og svenskere.
De to villaer er idag annekser til Hotel Rusthållergården, så det er muligt at få et værelse, hvorfra man har samme udsigt ud over fiskerbyen og Skälderviken, som Langgaard i sin tid havde! (Fotos 1992, 1994).

TILBAGE TIL TOP