Aspekter & Nedslag


Kryptografi


Kryptogrammer er hemmelige, skjulte meddelelser, der også kan nedlægges i musik. Schumann yndede at anbringe personlige koder i musikken, og et berømt eksempel er Elgars Enigma Variationer (1899).

Musikalsk kryptografi findes også hos Langgaard. Det mest åbenlyse eksempel er en tonerække bestående af de fire toner i en durseptimakkord anslået fra oven og nedefter med grundtonen til sidst. En sådan tonerække forekommer i flere af Langgaards værker. I reglen er den stærkt fremhævet i kompositionen, så man ikke er i tvivl om dens særlige betydning, som komponisten dog intetsteds afslører direkte.

I symfoni nr. 11 er det de toner, der spilles af fire unisone tubaer samt klaver et antal gange i værkets slutning. Og i klaversonaten Le Béguinage forekommer motivet i fire af de fem satser. I sats 2 fremgår motivets centrale betydning af Langgaards - højst bizarre - kommentar (se gengivelsen nedenfor af dette sted i Langgaards originalmanuskript): "Urimelig Bemærkning til dette Motiv som gaar gennem Stykkerne. Naar dette Motiv spilles skal den spillende rejse sig til hvert Pedalnedtryk saa det kan blive saa voldsomt at Klaveret og Pedalen går i Stykker efterhaanden!".


Oftest forekommer motivet som her i form af tonerne i en B7-akkord. Der må være tale om et personligt skæbnesymbol og et dommedagssymbol, sandsynligvis en henvisning til Marmorkirkens klokketoner, sådan som Langgaard har valgt at opfatte dem. Man kan også høre tonerne i klaverstykket Hél-Sfærernes Musik.

Nodeeksemplet er gengivet med tilladelse af Engstrøm & Sødring A/S.



TILBAGE TIL ASPEKTER OG NEDSLAG INDEX TIL TOP

TILBAGE TIL DET REPETITIVE 2