| ||
Det repetitive - gentagelser af det samme lille motiv eller af større
passager flere gange efter hinanden - er et særligt kendetegn for
Langgaard. Den effekt, komponisten opnår, er en fastholden af en bestemt
klang og en statisk karakter i den pågældende passage. I Sfærernes
Musik (1916-18) forekommer repetitive mønstre på mangfoldige måder.
Andre karakteristiske eksempler er den 'minimalistiske' sats 2 af korsangene
Rosengårdsviser (1919) og flere passager i Humoreske
(1922-23) for blæsere og tromme.
Men også i den anden ende af Langgaards produktionen er det repetitive en teknik, Langgaard anvender. Den mærkelige komposition Hermod (1949) for fire sangstemmer og ni instrumenter slutter med en otte takter lang passage, der bider sig selv i halen og som gentages et stort antal gange for at udtrykke at tiden er gået i stå. En anden form for repetition findes i de kompositioner, der er baseret på varierede gentagelser. Symfoni nr. 11 Ixion (1944-45) og orgelstykket Øde Gader (1949) er baseret på korte temaer, som udgør hele den musikalske substans. Hør hele Øde Gader eller blot begyndelsen, der i Langgaards manuskript ser således ud: Musikeksemplet er gengivet med tilladelse af Edition Egtved.
|
||