De fire faser


Afgrundsmusik


Afgrundsmusik (1921-24) er et af Langgaards mest ambitiøse klaverværker. "Afgrund" betyder "det stærkeste d.v.s. det såkaldte onde", skriver Langgaard i forordet til kompositionen. I en tidlig version var kompositionen forsynet med mottoer om verdens undergang fra Johannes' Åbenbaring. Alle større værker, Langgaard komponerede op til og lige efter operaen Antikrist blev knyttet til apokalyptiske forestillinger.

Hør et lille uddrag af begyndelsen af sats 2, der giver indtryk af Afgrundsmusiks klaverstil. Med lidt god vilje kunne det ligeså godt være et udsnit af et værk af Olivier Messiaen (1908-92.

I eksemplets slutning gentages dissonansen mellem et dybt G i bassen og et As i diskanten vedholdende, og flere steder i kompositionen forekommer tritonus-intervallets ligeledes skarpe dissonans, der i middelalderen blev kaldt "djævelen i musikken".

Musikeksemplet er gengivet med tilladelse af Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik, der i 1993 udgav værket.



TILBAGE INDEX TIL TOP