|
Langgaards partiturer vidner om en temperamentsfuld
komponist, som dog også havde udpræget sans for det æstetiske.
Flere af hans renskrevne manuskripter har en næsten kalligrafisk
kvalitet, med et ensartet og personligt skriftbillede. I de meget produktive
perioder havde Langgaard dog sjældent tid til at kæle for skriften.
Her er en vis skødesløshed fremherskende.
Nedenfor gengives et udsnit af en partiturside (nederste del med
strygerne) fra symfoni nr. 15 (1949).

|