I komponistværkstedet


Fyndige titler


 I sin ungdom bekymrede Langgaard sig øjensynlig ikke så meget om værktitler. Det var først, da han faldt tilbage til den pasticheprægede romantik midt i 1920rne, at han begyndte at føle trang til at præcisere sine værkers indhold gennem en fyndig titel. I 1930rne - hvor han næsten gik i stå med at komponere - opholdt han sig ofte på Det Kongelige Biblioteks læsesal, og en af hans interesser var at slå op i ordbøger og leksika. Når han kom på en god titel, noterede han den i en medbragt notesbog - eller på en af bibliotekets lånesedler.


Her er det ordet Finisterre ("Jordens Ende" og navnet på en lokalitet i Spanien), som han er faldet over og har skrevet op for at se, hvordan det ville tage sig ud, hvis han brugte ordet som titel til sin opera.





Langgaard hentede inspiration til titler fra mange kilder: bibelen, skønlitteratur og ordbøger, og i nogle tilfælde konstruerede han selv nye ord som fx Kremàtio eller Kremàscó, der en overgang var titler på hans opera. Sådanne 'flot' lydende ord tiltrak ham. I 1940rne gik Langgaard også efter dobbelttydige ord og udtryk, som kunne modsvare hans absurde og paradoksale musik fra disse år. Et typisk eksempel er Le Béguinage, der på fransk betyder helligheden, men i hånlig, nedsættende betydning. Også et hjemmestrikket ord som Solàmok udtrykker denne konfrontation mellem noget positivt og negativt inden for samme ord.


TILBAGE INDEX TIL TOP