Idéerne bag musikken
Musikkens mission
Ved syndefaldet begyndte menneskets jordiske trængsler og den harmoniske, paradisiske kunst, livskunsten, blev opsplittet i forskellige kunstarter. Menneskehedens stræben mod guddommeliggørelse, mod forløsning, har en parallel i kunstens udvikling fra primitive stadier mod stadig mere åndelige fremtrædelsesformer. Ligesom menneskeheden gennemgår kunsten en renselsesproces, som engang - når tidens fylde kommer - resulterer i at kunstarterne igen kommer til at klinge sammen i "verdensharmonien", som er én stor lovsangshymne dannet af summen af mangfoldige modsatrettede bevægelser.
Genierne er dem, der leder musikken videre i denne udvikling. Bach, Mozart, Beethoven og Wagner, hvis musikdramaer - særlig Parsifal - naturligvis var milesten på vejen mod den åndelige kunst. Også César Franck, Bruckner og Niels W. Gade rangerer højt. Sidstnævnte repræsenterer ifølge Siegfried Langgaard "den helt rødmossede sandhed" i musikkens verden. Derimod kan han ikke acceptere den verdslige parfumeduft, der spredes fra Puccinis og Richard Strauss' musik!
Otte år senere publicerede Carl Nielsen artiklen "Ord, Musik og Programmusik" hvis indhold ligger i forlængelse af musikkritikeren Eduard Hanslicks berømte bog Om det Skjønne i Musiken (dansk udgave 1885). Siegfried Langgaard blev så indigneret over Nielsens standpunkter, at han som modvægt begyndte at omarbejde sin lille bog - og endte med et musikfilosofisk værk i tre bind på ialt mere end 2000 håndskrevne foliosider. Disse skrifter er ikke blevet udgivet og egner sig næppe heller til det. Men Rued Langgaard arvede dem og i vid udstrækning også deres ideologi.
TILBAGE
INDEX
TIL TOP