Idéerne bag musikken


Symbolisme

Symbolismen var en ny-romantisk retning, der slog igennem i fransk poesi omkring 1890 som reaktion på naturalisme og realisme (Verlaine, Rimbaud, Mallarmé). Bevægelsen fik betydning i dansk litteratur og billedkunst og havde sit første talerør gennem digteren Johanens Jørgensens tidsskrift Taarnet, der udkom 1893-94.

Symbolisterne søgte det metafysiske bag hverdagen, det anelsesfulde og ophøjede. "Kunstneren fatter instinktivt og intuitivt Tilværelsens sande Væsen. Han føler sin Sjæls Sammenhæng med Naturens Sjæl og aner bag Tingenes tilsyneladende Ligegyldighed en hjemlig Verden, hvori hans Aand har evig Indfødsret... Virkeligheden bliver for ham kun en højere Verdens Symbol", skrev Taarnet.

Symbolismen betød en accept af det individualistiske og irrationelle, det stemningsladede og suggestive. Idéen var overordnet formen.
Langgaard må indirekte være blevet påvirket af symbolismen i sin barn- og ungdom, og meget af tankegangen genfindes i faderens filosofi. Langgaard var ikke erklæret symbolist, men symbolismens 'værdier' gennemsyrer hans forestillingsverden, som den kommer til udtryk gennem notater og optegnelser, værktitler og mottoer.


Blandt de få direkte sammenfald mellem symbolismen og Langgaards musik er hans brug af Georges Rodenbach's roman Bruges-la-morte (1892), der udkom på dansk 1912 under titlen Det døde Brügge (og igen 1996 som Brügge-den-døde). Romanen danner baggrund for klaverværket Le Béguinage (1948-49) og symfoni nr. 15, hvor Langgaard skildrer Ribe som "Danmarks Brügge". Det oven for gengivne motto er baseret på citater fra romanen og står over orgelværket Øde Gader (1949).

Eric Korngolds opera Die Tote Stadt er baseret på Rodenbachs roman, og Langgaard kan have set den - eller have hørt om den - på sine Europarejser i 1921, hvor den blev opført flere steder.

Den symbolistisk-inspirerede maler- og billedhuggerkunst har haft trange tider i Danmark - de fleste kunstnere blev glemt, andre skiftede retning. Men flere af dem fortsatte langt op i dette århundrede med at skabe kunst, hvis forudsætninger var symbolismen, bl.a. J.F. Willumsen (1863-1958) og billedhuggeren Rudolf Tegner (1873-1950).
Først i de senere år er denne kunstretnings betydning blevet klargjort og forklaret, ikke mindst i Henrik Wivels kunstmonografi Den store Stil. Dansk symbolisme og impressionisme omkring 1900 (1995). I det åndshistoriske rum, der her træder frem - mellem malere og billedhuggere - finder Langgaard en naturlig plads, som ikke findes tilsvarende inden for dansk musik.


TILBAGE TIL IDEERNE BAG MUSIKKEN INDEX TIL TOP

TILBAGE TIL MUSIKHISTORISK BELYSNING