|
Symbolismen var en ny-romantisk retning, der slog igennem i
fransk poesi omkring 1890 som reaktion på naturalisme og realisme
(Verlaine, Rimbaud, Mallarmé). Bevægelsen fik betydning i dansk
litteratur og billedkunst og havde sit første talerør gennem
digteren Johanens Jørgensens tidsskrift Taarnet, der udkom
1893-94.
Symbolisterne søgte det metafysiske bag hverdagen, det anelsesfulde
og ophøjede. "Kunstneren fatter instinktivt og intuitivt Tilværelsens
sande Væsen. Han føler sin Sjæls Sammenhæng med
Naturens Sjæl og aner bag Tingenes tilsyneladende Ligegyldighed en hjemlig
Verden, hvori hans Aand har evig Indfødsret... Virkeligheden bliver for
ham kun en højere Verdens Symbol", skrev
Taarnet.
Symbolismen betød en accept af det individualistiske og irrationelle,
det stemningsladede og suggestive. Idéen var overordnet formen. Langgaard
må indirekte være blevet påvirket af symbolismen i sin barn-
og ungdom, og meget af tankegangen genfindes i faderens filosofi. Langgaard var
ikke erklæret symbolist, men symbolismens 'værdier' gennemsyrer hans
forestillingsverden, som den kommer til udtryk gennem notater og optegnelser, værktitler
og mottoer.
 Blandt de få
direkte sammenfald mellem symbolismen og Langgaards musik er hans brug af
Georges Rodenbach's roman Bruges-la-morte (1892), der udkom på
dansk 1912 under titlen Det døde Brügge (og igen 1996 som
Brügge-den-døde). Romanen danner baggrund for klaverværket
Le Béguinage (1948-49) og symfoni nr. 15, hvor Langgaard skildrer
Ribe som "Danmarks Brügge". Det oven for gengivne motto er
baseret på citater fra romanen og står over orgelværket Øde
Gader (1949).
Eric Korngolds opera Die Tote Stadt er baseret på Rodenbachs
roman, og Langgaard kan have set den - eller have hørt om den - på
sine Europarejser i 1921, hvor den blev opført flere steder.
Den symbolistisk-inspirerede maler- og billedhuggerkunst har haft trange
tider i Danmark - de fleste kunstnere blev glemt, andre skiftede retning. Men
flere af dem fortsatte langt op i dette århundrede med at skabe kunst,
hvis forudsætninger var symbolismen, bl.a. J.F. Willumsen (1863-1958) og
billedhuggeren Rudolf Tegner (1873-1950). Først i de senere år
er denne kunstretnings betydning blevet klargjort og forklaret, ikke mindst i
Henrik Wivels kunstmonografi Den store Stil. Dansk symbolisme og
impressionisme omkring 1900 (1995). I det åndshistoriske rum, der her
træder frem - mellem malere og billedhuggere - finder Langgaard en
naturlig plads, som ikke findes tilsvarende inden for dansk musik. |