|
Emma Langgaard malet i 1910 af Sally Philipsen (privateje).
Emma Langgaards syn på musikudviklingen fremgår af et brev, hun
i 1912 skrev til wagnerforfatteren Hans von Wolzogen (der læste og skrev
dansk):
"Jeg er personlig paa det dybeste knyttet til den sande
Kunsts Virken her i Verden, idet baade min Mand og Søn (vort eneste Barn)
tilhører de ideelle Kunstneres Færd hernede paa Jorden, hvad der
vil sige det samme som at maatte sandse 'den smalle Vej' i Modsætning til
Verdens - ogsaa i musikalsk kunstnerisk Retning, mere og mere synlige antikristelige
Vej. Det forekommer mig f.Ex., naar man ser paa et 'Fænomen' som
Richard Strauss, at den Tid vore unge Musikere, - og da særlig de med de
nedlagte Skaberevner af Gud, - nu maa voxe op i, er endnu trangere
og vanskeligere end nogensinde, idet Godt og ondt paa en saa snild
djævelsk Maade er blandet sammen, at kun det ene sande Lys
paa Jesus Christus nu kan oplyse og rense ogsaa her."
Udsagnet er interessant, fordi det peger direkte frem mod Rued Langgaards
opera Antikrist, der blev til 10 år senere. Den er inspireret af
bl.a. Richard Strauss' tonesprog, som Langgaard utvivlsomt har lagt sig op ad,
fordi han fandt det tiltrækkende dekadent og samtidig typisk for
antikristtidens forfald.
|