|
I de tanker, Langgaard gjorde sig om et fremtidigt samfund, spillede musik
(naturligvis) en afgørende rolle. Men denne position krævede også,
fandt Langgaard, at musikken kunne 'forstås', og dertil behøvedes både
"nye ører" og "en ny musik".
De "nye ører" vil Langgaard udvikle ved at indføre
en religiøs musikopdragelse, der skulle praktiseres inden for rammerne af
en klosteragtig organisation kaldet "Jesu musikalske Selskab". Det pædagogiske
system skulle være jesuiterordenens grundlægger Ignatius Loyolas'
Exercitia spiritualia (Åndelige øvelser, udgivet
1522), som Langgaard tildels oversatte og bearbejdede med dette formål for
øje.
Den "ny musik" skulle på dette grundlag være i stand
til at udtrykke religiøse følelser og eksistentielle vilkår
på en så præcis og logisk måde, at den ikke blot kunne
forstås intuitivt, men også intellektuelt. Det er denne slags
programmusik, der kan udtrykke alt, Langgaard kalder "Alle Tings Musik".
Det blev imidlertid ved spekulationerne, og det lykkedes aldrig Langgaard at
omsætte idéerne i musikalsk praksis, men den musik, han tænke
på, var åbenbart noget i retning af operaen Antikrist
og symfoi nr. 6, som han anfører eksempler fra i sit manuskript.
Desværre er Langgaards manuskript vedrørende "Alle
Tings Musik" ikke komplet. Denne side (33), hvor han begynder at
konkretisere sine idéer musikalsk, er den næstsidste. Den efterfølgende
(34) har nodeeksempler fra operaen Antikrist og symfoni nr. 6.
|