|
Rued Langgaard kom enkelte gange til Esbjerg i de
år, han boede i Ribe (1940-52). Mere interessant er det,
at han i 1948 - uopfordret, men i anledning af et
jubilæum for Esbjerg havn - komponerede en ny melodi til
"Esbjergsangen", hvis tekst er af Viggo
Stuckenberg. Normalt bruges melodien "Danmark
dejligst vang og vænge" Langgaards melodi blev
trykt i Vestkysten efter komponistens manuskript
og gengives nedenfor i en ny nodesats i énstemmig og
4-stemmig udgave.

|