Severin Christensen udgav i 1903 et udvalg af Nietzsches værker
i dansk oversættelse, og han oversatte også John Ruskin.
Severin Christensen (1867-1933) var læge og filosof og hørte
til familien Langgaards omgangskreds. Han var med i Berlin, da Rued Langgaard i
1913 fik sin første symfoni uropført af berlinerfilharmonikerne,
og han skrev i 1918 en artikel om Langgaards symfonier.
Som filosof gik han ind for en samfundsmoral baseret på den yderste
retfærdighed. Alle individer har lige ret og ejendomsretten til naturen -
jord og hav - er fælles. Statens område skal indskrænkes til
det minimale for at give mennesket størst mulig frihed. Denne
tankegang blev et væsentligt idémæssigt grundlag bag
oprettelsen i 1922 af partiet Danmarks Retsforbund. Langgaard sympatiserede
utvivlsomt - i hvert fald i en periode - med Severin Christensens tankegang, men
et tilhørsforhold til partiet var der næppe tale om. Langgaard var
for aristokratisk og for meget af en individualist til at tilslutte sig
organiserede bevægelser og partier.
|