Lyttevejledning for Langgaard-begyndere


Langgaard er 'leveringsdygtig' i mange slags musik! Her er nogle idéer til, hvor du kan begynde.

De nævnte kompositioner er alle indspillet på CD. Listen fornys i takt med, at der kommer flere indspilninger af væsentlige/karakteristiske Langgaard-værker. Nogle af værkerne findes i flere indspilninger, se diskografien eller oversigten over hvilke CD'er de forskellige pladeselskaber har udgivet i bestilling af bøger, noder og CD'er.


Hvis du kun vil høre ét værk til en start, kan følgende anbefales:

  • Symfoni nr. 1 Klippepastoraler (den store senromantiske gestus a la Bruckner eller Mahler)
  • Symfoni nr. 10 Hin Torden-Bolig (også storladen senromantik, men mere i retning af Richard Strauss - og filmmusik!)
  • Symfoni nr. 4 Løvfald (melankolske efterårsstemninger, regn og rusk)


Du kan også vælge et af de mere yderliggående (eller sære) værker at starte - eller fortsætte - med, f.eks.:

  • Sfærernes Musik (kosmisk, statisk og (relativt) stille - også for New Age-fans!)
  • Symfoni nr. 11 Ixion (ultrakort, sær symfoni)
  • Symfoni nr. 6 Det Himmelrivende (Langgaards mest 'modernistiske' værk - med senromantiske elementer)


Har du særinteresser som for eksempel KAMMERMUSIK, kan følgende anbefales:

  • Strygekvartet nr. 3 (rabiat, meget direkte musik, stedvis Bartók-præget)
  • Strygekvartet nr. 6 (stemningsfuld sommermusik over svensk folkevisemelodi)


- eller KLAVERMUSIK:

  • Afgrundsmusik (ambitiøst sammensat værk med frapperende virkninger)
  • Flammekamrene (virtuos musik a la Liszt/Skrjabin)


- eller OPERA/VOKALMUSIK:

  • Antikrist (en storstilet opera, der favner et halvt århundredes musik fra Wagner til den begyndende modernisme)
  • Rosengårdsviser (tre smukke korsange, den midterste meget original!)
  • Fra Dybet (kort requiem, begynder som Sjostakovitj og slutter som en blanding mellem Verdi og Lloyd-Webber)
  • Lyrisches Intermezzo (fire traditionelle lieder til klassiske Heine-tekster)




TILBAGE TIL MERE OM RUED LANGGAARD INDEX TIL TOP

TILBAGE TIL OM MUSIKKEN