Mere om Rued Langgaard

Rued Langgaard (1893-1952) er af musikhistoriens 'sære' enegængere - og samtidig en af vort århundredes største danske musikbegavelser.

Allerede som teenager fremstod han som orgelvirtuos og symfoniker i den store stil. Trods det åbenlyse talent blev Langgaard ikke anerkendt i samtiden og opnåede ikke en position af betydning i dansk musikliv.

Men i 1960'erne blev han 'genopdaget'. Den svenske musikforsker Bo Wallner karakteriserede træffende Langgaard som en "ekstatisk outsider", og György Ligeti, en af vor tids betydeligste komponister, betegnede sig selv som "Langgaard-epigon"!

Interessen for Langgaard har siden været stigende, og i dag er mere end 100 værker indspillet på LP og CD, en biografi og en værkfortegnelse er udkommet, og mange kompositioner er blevet udgivet for første gang.

Langgaard er en ener, der ikke kan sættes i bås.

Hans musik er uforudsigelig og ukonventionel. Den spænder fra romantisk pastiche til ekspressiv modernisme. Og nogle af hans kompositioner peger frem mod 1960'ernes klanglandskaber og 70'ernes collagemusik - og endnu senere fænomener som Minimalisme og New Age.

Langgaard vender op og ned på vores begreber om musikhistorien.

Hans værker er præget af et frodigt anti-akademisk kunstsyn. 'Inspirationen' var for Langgaard af guddommelig natur, og han fulgte den lydhørt, også selv om den bragte hans musik i retning af det ekstreme, det bizarre eller det banalt velkendte.

Langgaard fokuserer i sin musik på stil, klang og rum, mens traditionelt grundlæggende elementer som melodi og form interesserer ham mindre. Det giver hans musik et statisk præg.

De gængse målemetoder for musikalsk kvalitet kommer til kort i Langgaards tilfælde. Han er en art "take it or leave it"-komponist: han kan vanskeligt forsvares - men ikke afvises. Hans musik vil altid vække diskussion, og han vedbliver at være dansk musikhistories "problembarn".

Eller som Langgaard selv noterede det engang: " Være det parakoxale selv, det er min opgave".

Holdepunkterne i Langgaards liv var århundredeskiftets senromantik og symbolisme og et religiøst funderet, idealistisk syn på kunsten og kunstnerrollen.

I hans musik konfronteres det 19. århundredes skønhedsidealer med det 20. århundredes virkelighed: verdenskrige, opskruet tempo, funktionalisme, omsiggribende verdsliggørelse og kommercialisering. Hans værker er en protest, en kommentar, et postulat og en provokation i forhold til tiden og tidsånden (og den absurd isolerede situation, komponisten befandt sig i).

Langgaards livsværk kredser om polariseringen mellem 'det konstruktive' og 'det destruktive'. Skønhed over for undergang. Skønhedens undergang og undergangens skønhed.

I det hele taget er Langgaards produktion - med musikhistorikeren Godtfred Skjernes profetiske ord fra 1916 - en "uudtømmelig kilde til berigelse og fornyelse af det gængse syn på musikken".

God fornøjelse videre ind i Langgaards udfordrende, sære og 'private', men også umiddelbart medrivende, univers.

Vi har - specielt for Langgaard-begyndere - lavet en liste over udvalgte værker, som vi finder velegnede som en første-introduktion til komponisten.

INDEX TIL TOP