Rued Langgaard - De fire faser

	De fire faser
	Rued Langgaards musikalske udvikling forløb alt andet end lineært og regelret. Værker, der peger frem i tiden, står side om side med romantiske pasticher og med musik, som er typisk for den tid, hvori den blev skabt. I produktionen som helhed kan der vanskeligt tales om 'kunstnerisk udvikling' i gængs kronologisk forstand. I sin ungdom var Langgaard usædvanlig progressiv, i sine senere år usædvanlig konservativ, uden at han dog gik i stå som kunstner. Man kan konstatere tre markante 'spring' eller 'skred' i hans produktion. De finder sted 1916, 1924/25 og 1944/45 og inddeler produktionen i fire hovedfaser:
	Den åndelige musik 1906-16 FØRSTE FASE *Kunstnerisk grundholdning:* Objektivitet, klassicisme *Karakteristik:* En stræben mod en åndelig musik præget af harmoni og skønhed *Musikkens karakter:* Ungdommeligt-naiv, optimistisk *Musikkens stil:* Senromantik med tilbageskuende træk mod romantikken *Musikkens form:* Klassiske former (sonate-, variationsform) *Typiske værker:* Symfoni nr. 1, 2 og 3, orkesterværket Sfinx *Musikeksempel:* Begyndelsen af sats 4 Tusindfryd af Blomstervignetter for klaver (1913)
	Den moderne tilværelses problemer 1916-24/25 ANDEN FASE *Kunstnerisk grundholdning:* Subjektivitet, ekspressionisme, fordomsfrihed, åbenhed over for nyt *Karakteristik:* Musikken søger i periodens begyndelse udtryk for modløshed og resignation, senere for den moderne tilværelses aktuelle religiøse og eksistentielle problemer på baggrund af en usikkerhed over for fremtiden og en idé om, at en åndelig bevidstgørelse er nødvendig for menneskets overlevelse *Musikkens karakter:* Melankolske, livstrætte stemninger - konflikter og modsætninger, visionære træk *Musikkens stil:* Senromantik blandet med eksperimenterende modernisme, elementer af både 'nysaglighed' og impressionisme (statiske klangflader) *Musikkens form:* Sammensatte, ukonventionelle former Typiske værker: Symfoni nr. 4 og 6, Sfærernes Musik, Afgrundsmusik, strygekvartet nr. 3, operaen Antikrist *Musikeksempel:* Udsnit af sats 2 af Afgrundsmusik for klaver (1921-24)
	Drøm, ekko og erindring 1925-44/45 TREDJE FASE *Kunstnerisk grundholdning:* Anonymitet, upersonlighed, nostalgi, stereotyp kunstkonservatisme *Karakteristik:* Et forsøg på at nå en klasisk, ren musik som er alment tilgængelig og 'anonym' (i modsætning til modernismens hysteriske originalitetsjag, ifølge Langgaard), et ekko af tonekunstens 'skæbnetid' og glansperiode (ifølge Langgard) fra romantikken og op til 1914, reflektioner over barndommens verden *Musikkens karakter:* Forenklet, stiliseret, naiv *Musikkens stil:* Højromantik, senromantik, visse neoklassiske islæt *Musikkens form:* Fortrinsvis enkle former *Typiske værker:* Symfoni nr. 7-10, orgelværket Messis *Musikeksempel:* Begyndelsen af sats 3 af klaversonate nr. 3 Minder fra Høstens Tid (1941)
	Trodsighed og absurditet 1944/45-52 FJERDE FASE *Kunstnerisk grundholdning:* Trodsighed, protest, hæmningsløshed i realiseringen af indfald (ligegyldighed over for konventioner) *Karakteristik:* Udtrykker ambivalensen i forhold til det at komponere - konflikten mellem en 'udvalgt', idealistisk kunstners fastholdelse af tonekunstens høje åndelige mål, og bevidstheden om denne opgave er meningsløs i en tid, der ignorerer musikkens åndelige dimensioner *Musikkens karakter:* Dels bevidst naiv romantik, ofte med et særligt eftertryk - dels voldsom, konfliktfyldt, abrupt musik; absurde, 'selvbiografiske' og 'private' islæt *Musikkens stil:* Højromantik, senromantik, stedvis med modernistiske indslag, også eksempler på en mere tidstypisk efterkrigsmusik *Musikkens form:* Fortrinsvis korte satser og enkle former *Typiske værker:* Symfoni nr. 11, 12, 14, 15, klaversonaten Le Béguinage, Écrasez l'infâme (violin og klaver) *Musikeksempel:* Begyndelsen af sats 2 af klaversonaten Le Béguinage (1948-49) Bendt Viinholt Nielsen, 1996-97.
	TILBAGE INDEX TIL TOP